Boganmeldelse - Reminscences of a Stock Operator | dhandho.dk
Book Summary of Edwin Lefévre's "Reminiscences of a Stock Operator"

Boganmeldelse

Reminiscences of a Stock Operator

juni 3, 2018

This post is also available in: English

Resumé

  • Reminiscences of a Stock Operator er en kronik af Jesse Livermore, en af det 19. århundredes mest famøse traders. Hans famøse status skyldtes primært, at han adskillige gange tjente millioner på markedet, blot for at gå konkurs umiddelbart efter. Undervejs lærte Jesse et hav af lektioner, som ytres og genfortælles her via en stribe citater, såsom..
  • “At tabe alt du ejer i denne verden er den bedste måde at lære, hvad du ikke skal gøre. Når du ved hvad du skal gøre for ikke at tabe penge, kan du begynde at lære, hvad der skal til for at vinde.”
  • “Det var aldrig min intellekt, der tjente store summer for mig. Det var af at sidde på mine hænder. Forstået? At sidde på mine hænder!”
  • “Principperne for succesful aktiespekulation er baseret på antagelsen om, at mennesker vil fortsætte med at lave de samme fejl i fremtiden, som de har gjort i fortiden.”

Reminiscences of a Stock Operator er en kronik af Jesse Livermore, en af det 19. århundredes mest famøse traders. Hans famøse status skyldtes primært, at han adskillige gange tjente millioner på markedet, blot for at gå konkurs umiddelbart efter. For eksempel shortede Jesse markedet kort inden krakket i 1907. Ved indløsning af sine short-positioner var han $3 mio. værd ($40 mio. justeret for inflation). Samme år tabte han alt og stod med $1 mio. i gæld. I 1929 beløb Jesses nettoværdi sig til $100 mio. (1,3 mia. justeret for inflation). 5 år senere var han konkurs.

Tumultarisk karriere, ingen tvivl! Der var dog en stribe lektioner at lære fra disse op og nedture; et par er anført her.

Værdifulde gevinster – og tab!
Denne bog blev udgivet i 1923, et årti inden Jesses konkurs. Dog gennemlevede han mange andre op og nedture inden det endelige kollaps, hvilket vristede en vigtig lektion af sig: “At tabe alt du ejer i denne verden er den bedste måde at lære, hvad du ikke skal gøre. Når du ved hvad du skal gøre for ikke at tabe penge, kan du begynde at lære, hvad der skal til for at vinde.”

Jesse erkender, at man ikke kan “fange alle udsving”. Navnlig, du må aldrig forvente at have ret på enhver long- eller short-position. Du vil foretage fejl, uanset hvor grundig og intellektuel du er. Tricket er, at “lave flere penge på de vindende handler end du taber på de tabende. At have et par få virkeligt store vindere gør du langt nemmere at blive profitabel.” Jovist, det lyder selvsagt, men Jesses pointe er: investorer og spekulanter har travlt med at indløse gevinsten, når der er plus på positionen. “Ingen går konkurs på gevinsthjemtagning” er et hyppigt ytret dogme på Wall Street. Der er blot et problem: Du bliver heller ikke rig på for hurtig gevinsthjemtagning!

I forlængelse heraf udtaler Jesse: “Det var aldrig min intellekt, der tjente store summer for mig. Det var af at sidde på mine hænder. Forstået? At sidde på mine hænder!”

Maksimér vinderne
For at fortsætte ad samme spor, så anbefaler Jesse modsat mange value investorer, at du bør plove penge ind i dine vindere løbende. Value investorer vil typisk værdiansætte en virksomhed og købe såfremt der er en tilpas sikkerhedsmargin mellem ens estimat og dagskursen. Hvis aktien stiger vil man glædes, og gå på jagt efter det næste røverkøb.

Jesse derimod mener, at der er langt mellem de i sandheden store vindere. Du bør derfor kapitalisere mest muligt på dine gode købsbeslutninger, hvorfor man ikke bør være bange for at købe mere af samme værdipapir trods at den gennemsnitlige købskurs øges. Uanset hvor dyrt eller billigt et marked eller aktie synes, kan det altid gå enten højere eller lavere. Fortsæt derfor med at plove penge ind i de handler, som viser sig korrekte og udnyt momentummet.

Intet nyt under solen..
Bogen er som nævnt fra 1923, men allerede dengang hævdede Jesse at markederne aldrig ændrer sig. De to modpoler, frygt og grådighed, er det samme i dag som i år 1800, 1900 og 2000: “Frygt og håb forbliver det samme; derfor er studiet af spekulanternes psykologi  ligeså værdifuldt nu, som det altid har været. […] Der er intet nyt på Wall Street. Det kan der ikke være, siden spekulation er ligeså gammelt som bakkerne. Hvad end der sker på aktiemarkedet i dag har hændt før, og vil ske igen.”

I forlængelse af ovenstående, så nævner Jesse at “principperne for succesful aktiespekulation er baseret på antagelsen om, at mennesker vil fortsætte med at lave de samme fejl i fremtiden, som de har gjort i fortiden.”

De samme gamle dyder
Denne bog understreger enten direkte eller indirekte vigtigheden af de dyder, som basalt set alle øvrige investeringsbøger ytrer: vær disciplineret, observant, stol på din egen dømmekraft og tænk selvstændigt.

Især sidstnævnte lærte Jesse på den hårde måde. Ovenpå en af sine opture, der endnu engang gjorde ham til millionær, mistede han kort derefter 90% af sin formue ved at satse på bomuld ovenpå en overbevisende og karismatisk sælger. Baseret på denne smertefulde oplevelse sandede han, at “selv en mand med en original tankegang og livslang vane for selvstændig tænkning alligevel kan være sårbar overfor angreb fra overbevisende personligheder. […] En mand må tro på sig selv og sin dømmekraft, hvis man forventer at leve af dette spil. Det er derfor, at jeg ikke tror på tips.”

Reminiscences of a Stock Operator er en underholdende bog, men ikke just en manual i succesfuld investering. Det er en beretning om en trader med is i maven, der lavede et utal af gode og dumme beslutninger. Undervejs ytres et hav af traditionelle lektioner, som han lærte fra disse handler.

This post is also available in: English

2 likes

Comments (2)

  • juni 14, 2018 by anders

    anders

    Der kan være en god pointe med at skulle kapitalisere mest muligt på dine gode købsbeslutninger, hvorfor man ikke bør være bange for at købe mere af samme værdipapir trods at den gennemsnitlige købskurs øges.

    Den tanke kan vel også vendes om. Hvis man ikke er i stand til virkeligt at have tålmodighed og grådighed til at score kassen på rigtige aktier, så er det vel et godt argument for, hvorfor man nok i virkeligheden bør vælge index investering. Man havner hurtigt som privatperson ud i, at man hænger på dem man har tabt stort på i håb om at de forbedrer sig, mens at man sælger gevinster alt for hurtigt, med risiko for køb af nye tabere.

    • juni 14, 2018 by dhandho.dk

      dhandho.dk

      Hej Anders. Jeg kan uden tvivl nikke genkendende til dilemmaet om at holde på taberne, og slippe vinderne løs for tidligt. Jeg tror vi alle har prøvet ærgrelsen ved den byttehandel! :-p Af selv samme årsager som du nævner ovenfor, råder Warren basalt set alle til at plove penge i indeksfonde. Det er let, mekanisk og du slipper for en hulens masse hovedpiner. Men i min optik er det sjovt at udvælge aktier, så jeg forsøger mig nok naivt og kæphøjt at udvælge enkeltaktier for en stund endnu.

      Håber alt er vel med dine investeringer, Anders!

Din e-mailadresse vil ikke blive vist.

Bevis, at du ikke er en robot *

x
'Like' dhandho.dk på Facebook for at få serveret bl.a. aktieanalyser og bogsammendrag i dit feed.