Boganmeldelse af Alice Schroeders "Et liv med milliarder"

Boganmeldelse

Warren Buffett: Et liv med milliarder

maj 27, 2018

This post is also available in: English

Resumé

  • Et liv med milliarder (eng: The Snowball) er en biografi om Warren Buffett, angiveligvist verdens bedste investor og en ledestjerne for verdens value investorer. I dette bogsammendrag præsenteres to af Warrens investeringshistorier samt tre lektioner fra disse handler.
  • Historie #1: Warren købte aktier i Sanborn Map til $45 i 1950 efter et stort kursfald. Han gjorde dét, som ingen andre gjorde: åbnede regnskabsbøgerne. Han erfarede, at Sanborn havde $65 i værdipapirer per aktie i dets portefølje, hvorfor den fortsat profitable kerneforretning var gratis – plus lidt ekstra.
  • Historie #2: American Express var engang garant for en kæmpe mængde salatolie, som viste sig ikke at eksistere. Aktien faldt mere end 50%, men Warren indså at dets kreditkortforretning ikke led skade. Han konkluderede, at markedet overreagerede, hvorfor han pløjede 50% af partnerskabets midler i AmEx. Aktien steg 550% over de næste 5 år.

Jeg idoliserer Warren Buffett, hvilket formentligt er evident i antallet af gange, jeg har læst Et liv med milliarder. I det jeg skriver dette indlæg har jeg netop vendt sidste side af dette 1.000-siders monstrum for fjerde gang.  Da værket indeholder så meget visdom, var jeg i vildrede ift. hvad der måtte fremhæves i et 1.000 ords blogindlæg. Jeg endte med at udvælge to historier, som illustrerer Warrens second-level tankegang og opportunistiske mindset, og drage et par konklusioner fra disse handler.

Sanborn Maps: Gratis penge er nemme penge
Publicering og salg af kort over byers vandforsyningsnetværk til forsikringsindustrien var Sanborn Maps’ forretningsmodel. I årtier var det en velbeskyttet forretning med stabil og forudsigelig indtjening – indtil 1950’erne. Industrien forlod Sanborn Maps service til fordel for en ny metode kaldet “carding”. Sanborn Maps’ indtjening faldt 80%, og aktien dykkede fra $110 til $45 i 1958.

Trods de dystre udsigter var der skjulte værdier i Sanborn Maps. Virksomheden havde siden 1930’erne begyndt at opbygge en investeringsportefølje, som nu havde noget en temmelig substantiel størrelse. Faktisk var indre værdien af virksomhedens portefølje af værdipapirer $65, hvorfor en køber af Sanborn Maps til $45 ville modtage $20 kvit og frit plus den fortsat profitable kerneforretning gratis.

Ikke overraskende spottede Warren muligheden, og satsede stort; 35% af partnerskabets kapital blev pløjet ind i Sanborn Maps. Warren og sine partnere blev hovedaktionær med 44% af de udestående aktier, hvorfor han tilluskede sig en plads i bestyrelsen. I en sand aktivistånd advokerede Warren for, at Sanborn Maps likviderede sin investeringsportefølje og forsøgte at puste nyt liv i kortforretningen. Trods en god portion modstand fra bestyrelsen, valgte de dog at følge Warrens plan i 1960. Resultatet var et 50% afkast på 1-2 år.

American Express: Der er penge i fiktiv salatolie
I 1963 lurede Allied Crude Vegetable, at den kunne optage lån fra eks. American Express ved at stille dets inventar – salatolie – som sikkerhed. Der var blot et problem: Da långiverne kom for at verificere at olien faktisk fandtes, blev de narret. Virksomheden fyldte olietankene med vand og tilførte til slut et tyndt lag salatolie. Da olie flyder ovenpå troede inspektørerne at alt var fryd og gammen. I virkeligheden ejede Allied blot 5% af den mængde olie, de påstod at besidde. Da skandalen omsider blev røbet viste det sig, at American Express – som sagde god for sikkerheden – havde $58 mio. i klemme ($600 i nutids-dollars). Da markedet opdagede dette søsattes en panisk salgsfest, hvorfor aktien prompte droppede 50%.

Den altid årvågne Warren observerede fra sidelinjen. Han vidste at American Express’ indtjening primært kom fra dets Traveller’s Cheque og Credit Card divisionerne (kreditkort og rejsechecks), som ikke havde nogen tilknytning til dets Warehouse Operations division, som pt. blev hamret i medierne. I Warrens optik var der blot et spørgsmål at besvare: Hvordan vil salatolieskandalen påvirke de to særdeles profitable forretningsdivisioner – ville forbrugerne vende sig mod American Express og dermed ikke længere bruge dets kreditkort og rejsechecks?

For at besvare det spørgsmål adopterede Warren en lektion fra Phil Fishers bog, Common Stocks and Uncommon ProfitsPhil pionerede et simpelt koncept kaldet scuttlebutt-metoden. “Metoden” dikterer, at du ganske enkelt bør spørge og observere forbrugere for at afdække konsensus om et brand eller produkt. Warren troppede derfor op i et par forskellige restauranter, spurgte bartenderen om han måtte sidde i baren – hvor kunderne betalte for deres måltider – og observere. Han erfarede hurtigt at kunderne stadig betalte med deres American Express-kreditkort. Hvis forbrugerne var oprørte over salatolieskandalen var det sandeligt ikke evident i deres adfærd.

Ovenpå disse observationer skovlede han 40% af partnerskabets midler ind i American Express. Aktien steg 550% i de efterfølgende fem år, og har fortsat sin optur lige siden.

Take-Aways
Et liv med milliardar er pakket med denne slags historier, den ene mere inspirerende og underholdende end den sidste. I alle historierne vil læseren kunne drage værdifulde indsigter, såsom dem der udpensles i bogsammendragene af Buffettology, Warren Buffett Speaks, The Essays of Warren Buffett og Charlie Munger: The Complete InvestorJeg vil dog fremhæve disse lektioner fra ovenstående to historier:

1. Markedet er ikke effektivt: Jeg har proklameret dette gentagne gange på www.dhandho.dk, men det skader ikke at gentage: finansielle markeder er ikke effektive. Hvis de var, som akademikerne hævder, hvordan forklarer man da, at Sanborn Maps handledes $20 under værdien af dets investeringsportefølje af likvide værdipapirer? Endvidere giver det ikke mening, at American Express’ aktiekurs blev halveret grundet uheldig medieomtale af en mindre forretningsdivision.

2. Tænk selv: Research, analyse og en kontrær attitude kombineret med en sund portion second-level tænkning var basalt set alt Warren anvendte for at profitere (big time!) på de ovennævnte to investeringer. Enhver kunne indsamle selvsamme information, men få gjorde det, og endnu færre dykkede ned i den for at afdække, om der var guld på gaden. At Wall Street og hele den finansielle modus operandi skriger “sælg”, er det nødvendigvis ikke den rigtige konklusion – tværtimod.

3. To typer værdi: De to historier er illustrative af den transformation Warren gennemgik efter mødet med Charlie Munger. I Buffettology beskrives det hvorledes Warren gik fra at købe statistisk billige aktier (“cigarskodder”) til at erhverve sig andele i virksomheder med “udvidende værdier”, fantastiske firmer med evigt vækstpotentiale. Grundet Berkshire Hathaways størrelse er Warren i dag begrænset til sidstnævnte. Jeg er dog ikke – og du er formentlig heller ikke! Jeg vil fortsat forsøge at finde røverkøb i begge lejre, for lad os indse det: Det er særdeles pirrende!

Udover historier af denne støbning vil du lære alt der er værd at vide om Warrens rejse fra avisdreng til klodens største investor. En ganske enkelt vidunderlig bog.

This post is also available in: English

1 likes

Din e-mailadresse vil ikke blive vist.

Bevis, at du ikke er en robot *

x
'Like' dhandho.dk på Facebook for at få serveret bl.a. aktieanalyser og bogsammendrag i dit feed.