Boganmeldelse af Buffettology | dhandho.dk
Book summary of "Buffettology: The Previously Unexplained Techniques That Have Made Warren Buffett The World's Most Famous Investor"

Boganmeldelse

Buffettology: The Previously Unexplained Techniques That Have Made Warren Buffett The World’s Most Famous Investor

februar 11, 2018

This post is also available in: English

Resumé

  • Investering fra et forretningsperspektiv er “Warrens Vindende Vej”. Det indebærer, at estimere en fremtidig værdi for virksomheden samt skønne, hvornår denne værdi reflekteres i aktiekursen. Hvis værdien kan realiseres indenfor en tidsramme, der sikrer Warren et 15% årligt afkast (inkl. renters rente), “giver det mening”.
  • Warren’s “syv hemmeligheder til succesfuld investering fra et forretningsperspektiv” præsenteres.
  • Den udvidende værdi filosofi frasorterer værdipapirer med en ’statisk værdi’ til fordel for fantastiske virksomheder, som er skæbnebestemt til at opnå langsigtet økonomisk vækst. Et sæt af karakteristika, der kendetegner sådanne fantastiske virksomheder, listes.
  • “Forsøg ikke at købe på bunden og sælge på toppen. Dette kan ikke lade sig gøre – kun af løgnere.”

Warren Buffett’s forhenværende svigerdatter har skrevet en kanon bog, der udpensler “Buffetts ekstraordinært succesfulde system til investering fra et forretningsperspektiv.” (s. 15)

Investering fra et forretningsperspektiv
Forfatterne, Mary Buffett og David Clarke, forklarer hvorledes Warren investerer “fra et forretningsperspektiv”. Warren binder udelukennde kapital i en idé såfremt det “giver mening fra et forretningsperspektiv.” (s. 21) For at en investeringsidé “giver mening”, er Warren nødt til at kunne estimere en fremtidig værdi for virksomheden samt skønne, hvornår denne værdi reflekteres i aktiekursen. Hvis værdien kan realiseres indenfor en tidsramme, der sikrer Warren et 15% årligt afkast (inkl. renters rente), “giver det mening”. Lad os f.eks. antage, at en aktie handles til $10, og Warren mener at dens værdi om 10 år meget vel kunne være $50. I dette tilfælde gisner Warren, at han vil kunne opnå et 17,46% afkast årligt (inkl. renters rente), hvorfor idéen “giver mening”.

For at Oraklet fra Omaha kan estimere en virksomheds fremtidige værdi eks. 10 år ud i fremtiden, må forretningen være simpel og forudsigelig. Denne pointe cementeres bl.a. i Warrens “syv hemmeligheder til succesfuld investering fra et forretningsperspektiv”:

  1. Investér kun i virksomheder, hvis indtjening kan forudsiges med en fornuftig selvsikkerhed/vished.
  2. Forretninger, der er letforudsigelige, har generelt fortrinlig driftsøkonomi.
  3. Fortrinlig driftsøkonomi er ofte evident ved konsekvent høj forrentning af egenkapitalen (ROE), stærk indtjening, voldgrav(e) samt aktionærvenlige ledere.
  4. Prisen, du betaler, afgører det forventede afkast.
  5. Udvælg forretningen, du ønsker at investere i, og lad da prisen på værdipapiret afgøre købsbeslutningen.
  6. At investere i de ‘rigtige’ forretninger med fortrinlige driftsøkonomiske karakteristika til de rette priser, vil producere et årligt afkast på minimum 15%.
  7. Opsæt en partnerskabsstruktur, der tillader dig at investere andres kapital og ’skum’ en del af ‘deres’ afkast.

At følge “Warrens Vindende Vej” er først og fremmest et spørgsmål om at fastlægge hvad du ønsker at eje, og hernæst vente til du tilbydes en pris, du er villig til at betale; navnlig en pris der giver “forretningsmening”.

Den fortrinlige forretnings udvidende værdi
Ben Grahams deep value lignende investeringsfilosofi har en indædt udfordring: realisering-af-værdi-problemet. Ens årlige afkast mindskes jo længere tid det tager for Mr. Market at indse værdipapirets fundamentale værdi. Ydermere tager Skattefar sin andel hver gang en position lukkes.

Warren anerkendte disse ulemper hen ad vejen, hvorfor han bevægede sig mod Phil Fisher og Charlie Mungers udvidende værdi filosofi. Denne filosofi frasorterer værdipapirer med en ’statisk værdi’, eks. en virksomhed på vej mod konkurs, men hvor aktien handles til under dét, der kan indbringes ved likvidering af foretagendet. Istedet for at fokusere på disse halvdøde forretninger, er Warren nu på udkig efter fantastiske virksomheder, som er skæbnebestemt til at opnå langsigtet økonomisk vækst.

Forretninger, hvis værdi konstant udvides, er ofte fortrinlige. Sådanne foretagender besidder ofte adskillige af nedenstående karakteristika:

  • En identificerbar voldgrav, eks. et brandnavns produkt eller nøgleservice, som forretninger eller personer er ‘afhængige’ af.
  • En stærk og opadgående indtjeningstrend.
  • En konservativ kapitalstruktur, eks. lav eller ingen gæld.
  • En historik for at have opnået en konsekvent høj forrentning af egenkapitalen.
  • En historik for at have kunnet tilbageholde indtjening.
  • En historik for at have kunnet reinvestere tilbageholdt indtjening i nye muligheder, ekspansion  og/eller aktietilbagekøb.
  • Værdien af den tilbageholdte indtjening vil øge markedsværdien af virksomheden.
  • Virksomheden er i en position, hvor den frit kan justere priserne til som minimum at matche inflationen.
  • Et lavt behov for investeringer i anlægsaktiver.

Kort fortalt er Warren på udkig efter forretninger, der sjældent har behov for at allokere kapital til anlægsinvesteringer; der kræver få R&D-omkostninger; der producerer produkter, der aldrig går af ‘mode’/erstattes; har lidt eller ingen konkurrence; samt fortrinlige ledelseshold. “Basale forretninger med produkter, folk ikke ønsker forandret. Forudsigeligt produkt, forudsigelig profit.”

Warren forklarer, at der er tre typer af fortrinlige forretninger:

  1. Forretninger, hvis produkter slides/opbruges hurtigt, som har brandnavnappel, og som forretningsdrivende føre, eks. Coca-Cola.
  2. Forretninger, som udbyder gentagne kommunikationsservices, som fabrikanter må anvende for at overbevise befolkningen om, at købe deres produkter.
  3. Forretninger, som udbyder gentagne services, som personer og forretninger har et konstant behov for.

Når Warren spotter en fortrinlig virksomhed, der besidder et sæt af ovenstående karakteristika, satser han stort. Han har altid syntes, at en portefølje bestående af høj upsides idéer, som han forstår, er mindre risikabelt end en svært diversificeret portefølje. Mary beskriver det således: “Warren mener, at diversifikation er noget, som folk gør for at beskytte sig mod ens egen stupiditet. De mangler intelligensen og ekspertisen til at foretage store investeringer i få forretninger.” (s. 173)

Hvornår bør man sælge?
Jeg vil afrunde dette bogsammendrag med et lille citat vedr. investorens formentligt største dilemma: at sælge. Warren har følgende kommentar til denne disciplin: “Forsøg ikke at købe på bunden og sælge på toppen. Dette kan ikke lade sig gøre – kun af løgnere.” (s. 178)

This post is also available in: English

0 likes

Din e-mailadresse vil ikke blive vist.

Bevis, at du ikke er en robot *

x
'Like' dhandho.dk på Facebook for at få serveret bl.a. aktieanalyser og bogsammendrag i dit feed.