This post is also available in: English

For nogle måneder siden hørte jeg en episode af The Investor’s Podcast, hvor værterne Preston og Stig foretog en boganmeldelse af The Black Swan. Kort tid efter så jeg ved et tilfælde Millionærklubben på TV2, da jeg fik mig en lun Royal Classic i min onkels altid hyggelige selskab. De talte pudsigt nok om Black Swans. Ud fra Preston og Stigs udlægning af Nassim Talebs koncept, misbrugte de dog termen gevaldigt. “Valget af Trump var en Black Swan” og “Brexit var en Black Swan”, forklarede ekspertpanelet. I bund og grund udpenslede de alle “overraskelser” i den seneste tid som værende Black Swans. Det stemte ikke helt overens med podcast-værternes beskrivelse. Jeg bestemte mig derfor for, at samle et eksemplar af bogen op på biblioteket, så jeg kunne dykke ned i konceptet.

Anatomien af Black Swans
Nassim forklarer, at en Black Swan har tre attributter: De er 1) sjældne og placeres udenfor almindelige forventningers sfære (eftersom intet i fortiden kan overbevisende påpege dets sandsynlighed); 2) har ekstrem gennemslagskraft og påvirkning; 3) forsøges forklaret i retrospekt, hvilket Nassim henviser til som ‘the narrative fallacy’ (vildfarende/fejlagtigt antagne narrativer). Generelt mener Nassim, at vi er “blinde overfor tilfældigheder”; vi har et behov for at skabe narrativer i bestræbelserne på at give hændelser mening og årsag. I løbet af bogen forsyner Nassim læseren med belæg for disse attributter igennem historier, koncepter, teorier og fodnoter. Ift. punkt 1), var Brexit eller Trumps præsidentur en Black Swan? Nej, bestemt ikke. Det var et velkendt faktum, at begge disse hændelser kunne ske. Mediernes konsensus pegede velsagtens i modsat retning, men det var – og viste sig at være – ikke en umulighed. 9/11, derimod, dét var en Black Swan. Uventet, hidtil uset i historien, ekstrem gennemslagskraft og påvirkning (aktiemarkedspanik, “krigen på terror”, de mange menneskedrab etc.) samt et hav af efterrationalisering om hvorfor det skete samt hvorledes det kunne være påpeget og undgået.

System 1 vs. System 2 tankegangen
I vores bestræbelser på meningsdannelse, eller forståelse, kan vores aktiviteter inddeles i to systemer, 1 og 2. System 1 er baseret på erfaringer. Tankegangen er ubesværet, automatisk og hurtig. Vi skyder genveje, når vi anvender denne tankegang. Vi gør noget “bare fordi”. Denne tankegang kan selvsagt rode os ud i noget være ballade. System 2 er tænkende. Velbegrundet, logisk, langsom og progressiv kendetegner denne type meningsdannelse. Du laver færre fejl, når du anvender denne tankegang; såfremt du begår fejl, kan du spore tilbage til fejltagelsen. Nassim advarer, at “de fleste af vores forståelsesfejltagelser kommer fra at anvende system 1, når vi tror, at vi anvender system 2.” Vores overvejende anvendelse af system 1 tankegangen er, ifølge Nassim, årsagen til vores misforståelse af Black Swans. Det slører vores forestilling af sandsynligheden for diverse hændelser. Hvis vi anvender System 1, “køber” man mediernes og “eksperternes” narrativer. Anvendelsen af System 2 og det heriboende skeptiske mindset beskytter derimod en mod det “letkøbte” narrativ; denne tankegang tvinger dig til at tænke selv.

Skandalen ved forudsigelser og det tomme jakkesæt
Kapitlet “The Scandal of Prediction” er en af mine favoritter i bogen. Nassim forklarer, at vi ofte er arrogante ift. hvad vi ved. Vi tror altid, at vi ved lidt mere, end vi egentlig gør. Det er denne “lille smule”, der ofte får os i alvorlige vanskeligheder. Denne tendens dækker forfatteren ind under begrebet ‘epistemic arrogance’, eller vidensmæssig arrogance. Konceptet dikterer, at vi ofte overvurderer hvad vi ved, og undervurderer usikkerhed. Denne undervurdering af usikkerhed leder os til en blindhed overfor Black Swans. Vi undervurderer ganske enkelt sandsynligheden for det “ekstreme”, dét udenfor vores fatteevne.

Hvad skal du bruge denne redegørelse til? Nassim laver en skøn bro til “tragedien om det tomme jakkesæt”. I denne sektion advarer han basalt set om at modtage råd fra arrogante og inkompetente personer: “eksperterne i de tomme jakkesæt”. Disse såkaldte eksperter betales for at lave forudsigelser, projektioner og ytre meninger. Det er deres job, at producere indhold. Da de ikke ønsker at miste deres job ved at ytre vidtfavnende idéer eller holdninger, spiller de den sikre hånd. De er ‘tunnelsynede’, da de udelukkende forudsiger det urisikable eller konsensusen. Hvis de tager fejl, har alle andre også taget fejl, så deres bagdel er ikke placeret ekstraordinært i klaskehøjde. Dette sikrer, at de undgår en karrieremæssig kattepine – smart tænkt, men dødkedelig læsning.

Forberedelse til det uforudsigelige
Hvad skal du, som investor, bruge al dette teori og spetakel om det uforudsigelige til? Jo, Nassim foreslår, at du skræddersyr din portefølje herefter. Han har en investeringsstrategi, der cirkulerer omkring to teser: 1) anerkendelsen af, at han er overfølsom for forudsigelsesfejl; 2) accepten af, at ‘risikoforanstaltninger’ er defekte pga. Black Swans. Han mener derfor, at man bør være hyperkonservativ og hyperaggressiv på en og samme tid. Han advokerer for, at man ikke bør fokusere på “middelrisiko”-investeringer, men i stedet allokere eks. 85% i særdeles konservative investeringer såsom statsobligationer, mens de resterende 15% bør placeres i ekstremt spekulative sats. Dette sikrer, at Black Swans ikke kan såre din ‘base’, men blot de 15% i risikofyldte investeringer. Nassim gennemgår de mere konkrete punkter i kapitel 13. Da denne porteføljekonstruktion ikke matcher min investeringsstrategi, vil jeg dog lade udforskningen af disse være op til læseren.

Grey Swans og Millionærklubbens ‘tomme jakkesæt’
Vi har fået fastlagt, at Millionærklubbens ekspertpanels (eller ‘tomme jakkesæt’ som Nassim ville kalde dem) udlægning af Black Swans ikke holdte stik – ifølge forfatterens definition, om ikke andet. Nassim forklarer, at hvis du ved, at aktiemarkedet kan krakke såsom i 1987, 2000 og 2007, så er det næste krak ikke en Black Swan. Disse krak eller lignende ‘virkningsfulde’ hændelser kan i stedet gå under paraplyen Grey Swans. Nassim forklarer det således: “En Grey Swan omhandler modellerbare ekstreme hændelser, en Black Swan omhandler det ukendte ukendte” (el. “unknown unknowns”). Når næste nedtur på finansmarkederne er over os, ved du nu, at dette ikke er en Black Swan – hvilket medierne utvivlsomt vil forsøge at fortælle dig gennem deres kollektive narrativer. Du ved, at en recession er en tilbagevendende hændelse: en Grey Swan.

Hvis denne gennemgang føltes som en rutsjebane af begreber, koncepter og teorier, så har du samme opfattelse, som da jeg læste bogen. De mange små sektioner med sideløbende anekdoter og afstikkere, der subtilt understøttede kapitlets overordnede pointe, var til tider … ja, forvirrende! Nassim leverer en masse inputs; sammenstykningen er til tider op til læseren, så du vil ikke blive holdt i hånden. Men det var netop denne skrivestil, blandet med en god portion humor, der gjorde bogen så interessant og underholdende. Tankevækkende værk, der får en til at påskønne tilfældigheders og helds rolle i alle henseender.

This post is also available in: English