Book Summary of Malcolm Gladwell's "Outliers: The Story of Success"

Boganmeldelse

Outliers: The Story of Success

april 29, 2018

This post is also available in: English

Resumé

  • Personer såsom Warren Buffett, Seth Klarman eller Howard Marks er outliers (afvigelser): nogle som har nået ekstraordinære højder  indenfor deres felt. Men hvad er forudsætningerne for succes? Statistik fra hockey vil lære dig, at svaret er held og tilfældigheder.
  • Det udpensles i øvrigt hvorledes 10.000-timers reglen ligeså beror på held – og hårdt arbejde, naturligvis.

En outlier (afviger) er noget eller nogen, som er klassificeret anderledes end den primære relaterede mængde. Ekstraordinære succesfulde personer såsom Warren Buffett, Seth Klarman, Howard Marks, George Soros etc. are netop dette: outliers. De er alle blevet ugudeligt rige igennem deres succesfulde karrierer indenfor investeringsfeltet. Men hvad er succes, og hvad er forudsætningerne for det? Hårdt arbejde? Klart. En modig stræberattitude? Ja da. Høj intelligens? Det hjælper! Ingen af disse dyder og kvaliteter er dog noget værd, hvis ikke du får en ‘lucky break’ (en heldig chance). Held og tilfældigheder er de primære drivere af succes.

Din fødselsdag betyder noget
En af de mest illustrative historier om vigtigheden af tilfældigheder er samspillet mellem fødselsdage og succes som hockeyspiller. Faren til en professionel hockeyspiller udbasunerer stolt, at sønnen opnåede sin succes på egen hånd. Han arbejdede hårdt, han ofrede dit og dat, og takket være hans klippefaste ambition om at blive professionel, gjorde han det – helt på egen hånd.

Så snart vi kradser en smule i overfladen vil vi dog erfare, at sønnens bedrifter ikke var resultatet af årtiers slid og slæb. Han blev tildelt én ‘lucky break’, som via akkulumering af tilfældigheder og chancer banede vejen til succes. Chancen? Han blev født i januar.

At blive født i januar betød, at vores nu-professionelle hockeyspiller var fysisk overlegen sammenlignet med holdkammeraterne i ungdomsligaen. Han var derfor i stand til at tackle mere effektivt og skøjte hurtigere, hvorfor holdkammeraterne afleverede pukken til ham oftere, hvilket ledte til trænernes anerkendelse og dermed mere spilletid således at chancerne for høje officielle ratios (eks. mål per kamp) forøgedes; som et resultat af denne performance – hvilket udspringer af en tidlig fødsel – var han personen, som talentspejderen spottede. Herfra tog det fart. Han rykkede op til et bedre hold med mere erfarne trænere samt et program, der tillod ham at træne adskillige gange i løbet af ugen snarere end blot én gang. Han performede tilfældigvis forrygende den dag, at talentspejderen fra et prestigefyldt universet overværede en kamp, hvilket ledte til et stipendium. Han negligerede sit studie på universitet for at fokusere på hockey, hvilket betalte sig – han spillede sit livs kamp netop den dag, at endnu en talentspejder – denne gang fra en profesionnel klub – spottede ham. Langt om længe satte han sin underskrift på en kontrakt – han gjorde det, men sandelig ikke udelukkende på egen hånd.

Hvis man tror, at dette blot er en belejlig historie til at underbygge en langt-ude påstand, bør man tro om igen. I praktisk talt enhver gruppe af elite hockeyspiller, er 40% født mellem januar og marts; april-juni udgør 30%; 20% er sommerbørn (juli-september), og blot 10% fejrer deres fødselsdag mellem oktober og december.

Her er Malcolms take-away fra disse indsigtsrige datasæt og succeshistorier: “Vores antagelse om, at det er de bedste og klogeste, der ubesværet klatrer til toppen, er alt for simpel. […] [De] fik et stort forspring, en mulighed de var hverken berettiget til eller fortjente. Den mulighed spillede en kritisk rolle i deres succes. […] Det er med andre ord dem, der er succesfulde, som får tildelt den slags specielle muligheder, der leder til yderligere succes. […] Succes er resultatet af dét, som sociologer kalder ‘akkumulerende fordele’.” (s. 30)

Vigtigheden af din slægtslinje
Vi har vist ikke pillet vores professionelle hockeyspiller tilstrækkeligt ned fra sin pedestal endnu, så lad os tale om vigtigheden af ens genetik og slægtslinje. Hvis forældrene var tynde, skrøbelige og led af fysiske skavanker, ville deres afkom formentligt viderebringe denne uperfekte genetik – hvilket ikke just ville være en fordel for en knægt med ambitioner om en karriere i en nærkontaktssport.

Ydermere havde forældrene råd til at betale for sønnens hockeytræning, købe anstændigt udstyr og kvalitetsskøjter, sende ham til hockeylejr etc. Et studie konkluderede at forældre, der havde råd til at supportere deres børns passion, ofte var involverede i modsætning til ikke-involverede. Involverede forældre underviser deres børn ved at diskutere vigtige begivenheder, give dem autonomi, forsyne dem med muligheder samt supportere dem i dét, der måtte interessere dem. Ikke overraskende, så klarer børn fra involverede forældre sig bedre i basalt set alle henseender – inkl. sport.

Malcolm siger: “Mennesker udspringer ikke fra ingenting. [Succesfulde mennesker] er uvægerligt modtagere af skjulte fordele og ekstraordinære muligheder og en kulturel arv, der tillader dem at lære, arbejde hårdt og skabe en forståelse af verden på en måde, som andre ikke kan. Det gør en forskel hvor og hvordan vi voksede op. […] Det er ikke nok at spørge, hvordan succesfulde er. […] Det er kun ved at spørge hvor de er fra, at vi kan udrede logikken bag hvem der lykkes, og hvem der ikke gør.” (s. 19)

Hårdt arbejde er vigtigt
“Forsøger du at fortælle mig, at succesfulde personer ‘bare’ er heldige, intent andet?” Naturligvis ikke. Du vil ikke klare den særligt længe i de profesionelle hockeyligaer, hvis du ikke kan holde et, jovel, professionelt niveau. Det var dog alle de ovenstående heldige tilfælde, der tillod personen at lægge det magiske antal timer, det kræver at blive succesfuld i basalt set enhver disciplin: 10.000.

Uanset om du ønsker at følge i Beatles eller Bill Gates fodspor, så er 10.000 arbejdstimer dét, der kræves for at excellerer indenfor et felt, uanset om det er musik, computervidenskab eller investering. Ville vores nu professionelle hockeyspiller have været i stand til at lægge 10.000 timer i sporten såfremt han ikke blev spottet af den første talentspejder som en ung knægt? Klokkeklart nej. Han ville være blevet overhalet af et andet januar-barn med gode gener, der tilfældigvis var fysisk robust og fandt hockey sjovt, som spillede godt på det rette tidspunkt samt havde involverede forældre, der støttede barnet i at opnå sin drøm.

For at summere dette bogsammendrag, vil jeg fremhæve følgende citat, da det indkapsler ovenstående diskussion: “[Advokatsuperstjerner, matematiske troldmænd og softwareingeniører] er produkterne af historie og fællesskab, af muligheder og slægtslinje. Deres succes er ikke enestående eller gådefuld. Det er rodfæstet i et net af fordele og arv, nogle berettigede, andre ikke, nogle fortjente, andre er blot rent held – men de er alle afgørende for skabelsen af, hvem de er. Afvigeren er, i sidste ende, ikke en afviger overhovedet.” (s. 285)

This post is also available in: English

0 likes

Din e-mailadresse vil ikke blive vist.

Bevis, at du ikke er en robot *

x
'Like' dhandho.dk på Facebook for at få serveret bl.a. aktieanalyser og bogsammendrag i dit feed.