Book Summary of Nassim Taleb's "Fooled by Randomness"

Boganmeldelse

Fooled by Randomness: The Hidden Role of Chance in Life and in the Markets

april 1, 2018

This post is also available in: English

Resumé

  • Nassim Taleb har skrevet en bog om hvorledes vi forveksler evne fra tilfældighed, chance og held. Trods at ’succeshistorierne’ vil gøre alt for at retfærdiggøre deres triumfer, er de højst sandsynligt narret af tilfældigheder; probabilistisk skal nogle vinde, og disse vindere kikser ift. at værdsætte helds rolle pga. attributionsbias: “Du tilskriver dine successer til evne, og dine fiaskoer til tilfældighed.”
  • Bagklogskabsbias er en anden hindring ift. at værdsætte helds og tilfældigheders rolle. Investorer misser, at historien der faktisk udspillede sig er én af et utal af alternative historier, der ligeså let kunne have udspillet sig. De er istedet ofre for “jeg vidste det hele tiden”-effekten.
  • Mit favoritcitat fra bogen er: “En fejltagelse kan ikke besluttes efterfølgende, men i lyset af den information, der var tilgængeligt op til tidspunktet [hvor beslutningen blev truffet].”

Forfatteren af The Black Swan, Nassim Taleb, har skrevet en bog om tilfældigheder, chance og held. Navnligt hvorledes vi forveksler evne med held, når det kommer til at vurdere successer og fiaskoer. Dette tema udforskes via teorier, udregninger, narrativer og snusfornuft.

Er du en kompetent investor, eller et heldigt fjols?
“Kan vi bedømme folks succes ud fra deres performance og personlige formue?”, spørger Nassim. I disse formuende individers øjne er svaret et klokkeklart ja! De personer, som har opnået succes indenfor deres felt, eks. porteføljeforvaltere, vil gøre alt for at retfærdiggøre deres triumfer ved at forklare ‘hemmeligheden’ bag deres rigdom.

Sandheden, derimod, er formentligt, at disse personer er blevet narret af tilfældigheder; probabilistisk skal nogle vinde – nogle skal være bedst. Han underbygger denne idé med et tænkt eksempel. Forestil dig en befolkning bestående af 10.000 porteføljeforvaltere, hvoraf hver og en starter ud med 10.000 kr. Hver forvalters succes for året besluttes ud fra et slag plat eller krone. Krone, så taber hun sine 10.000 kr.; plat, så fordobles hendes kapital til 20.000 kr. Der er en 50% sandsynlighed for, at hun vinder i et givent år. I begyndelsen af år to er befolkningen nede på 5.000 forvaltere med 20.000 kr. hver. Et år senere består 2.500 personer med 40.000 kr.  Året derpå, 1.250 forvaltere. Ved år 4 er vi nede på 625 inden feltet barberes ned til 313 i år 5. “Vi har nu, i et simpelt og fair spil, 313 forvaltere, som har lavet penge fem år i streg. Udelukkende på baggrund af held.” (s. 153)

Ser du, nogle skal være en del af – i dette tilfælde – top ~3%. Når disse adspørges om deres investeringsstrategi vil de utvivlsomt nævnte deres ekstraordinære indsigt, analytiske færdigheder og beslutsomhed. Men Nassim minder os om, at “en stor del af af forretningsmænd med enestående historik ikke vil klare sig bedre end tilfældigt kastede dartpile. […] Dog vil de fejle ift. at værdsætte helds rolle i deres performance. Heldige fjolser bærer ikke den fjerneste mistanke om, at de er heldige fjolser – per definition tror de ikke på, at de tilhører en sådan kategori. De vil agere som om, at de fortjente pengene.” (s. 18)

Nassim forklarer, at ingen accepterer tilfældigheders rolle, når det kommer til ens successer, kun ved ens fiaskoer. Det er essensen af attributionsbiaset: Vi tager æren for vores successer, men peger fingre på eksterne faktorer, når vi reflekterer over vores fiaskoer: “Du tilskriver dine successer til evne, og dine fiaskoer til tilfældighed.” (s. 243) Hvis du ikke kan gentage dine successer år ind og år ud, er du ikke kompetent, du var heldig. Budskabet i Nassims bog er enkelt: Forbliv ydmyg, og værdsæt held og sandsynligheders rolle i dit liv.

Bagklogskabsbias og alternative narrativer
Vi så i førnævnte illustration, at et temmeligt småt segment bestod i år 5, fra 10.000 til 313. Lad os antage, at disse forvaltere skulle bedømmes ud fra deres investeringsperformance, ikke et møntkast. Hvis nu en forvalter med en ellers intelligent investeringsstrategi og fornuftige idéer blot ikke havde heldet med sig i år 1, er hun da en fiasko? Hvad med det “heldige fjols”, der foretog et stupidt sats, men havde heldet med sig, er han en succes?

Jovist, fjolset udkonkurrerede, men han kunne ligesåvel have tabt det hele såfremt et andet narrativ havde udspillet sig. Lad os sige, at vores heldige fjols investerede i en biotech aktie, der konkurrerede om at blive den første aktør, der lancerede et produkt til kurering af en given sygdom. Havde en af de mange øvrige konkurrenter vundet ræset, ville vores fjols investering være værdiløs – han ville være en fiasko.

Modsat kunne vores fiaskos ‘intelligente investering’, som viste sig at være en ‘fejltagelse’, have udspillet sig i vedkommendes favør. I forlængelse heraf præsenterer Nassim et forfriskende perspektiv:

“Når du ser på fortiden, vil den altid være deterministisk, siden kun én observation fandt sted. […] Psykologer kalder denne overestimering af hvad man ved på hændelsestidspunktet på baggrund af den efterfølgende information for bagklogskabsbias, “jeg vidste det hele tiden”-effekten. Civile ville kalde handler, der endte op som tabere, for “væmmelige fejltagelser”. […] Jeg vil gentage denne pointe til jeg bliver hæs: En fejltagelse kan ikke besluttes efterfølgende, men i lyset af den information, der var tilgængeligt op til tidspunktet [hvor beslutningen blev truffet].” (s. 56)

En fejltagelse kan ikke besluttes efterfølgende, men i lyset af den information, der var tilgængeligt op til tidspunktet. Sikke en dyb kommentar – og en trøst til de af os, der har været overbevist om en investeringsides merit for blot at vidne hvorledes beslutningen går imod dig på grund af information, der ikke var tilgængeligt på beslutningstidspunktet. I førnævnte scenarie blev vores heldige fjols tilfældigvis belønnet for en dårlig beslutning. At handlen blev profitabel ændrer ikke det faktum, at det i sandheden var en dårlig beslutning; det var et stupidt sats, hvilket tilfældigvis endte lykkeligt – på grund af held. Dårlige beslutninger kan altså lede til profit, og gode beslutninger til tab.

Lektionen? Værdsæt de historier, der udspillede sig, når din investeringstese blev udlevet; men vær opmærksom på, at alternative historier kunne have blive realiseret. Nassim er klar over, at han er en “fejl-tilbøjelig idiot”, men “priviligeret nok til at vide det” (s. 243), således at han kan agere derefter.  Navnligt, på tidspunktet for en investeringsbeslutning er der et hav af historier, der kunne udspilles, men du bør handle alt efter hvilken sti, du mener, er mest sandsynlig.

Tilfældigheder, chancer og held er essentielle elementer til succes. Dog erkender Nassim at succes og chancer tilfalder dem, der er kompetente og arbejder hårdt. “Milde successer” er især afhængige af evner og en energisk arbejdsindsats. “Vilde succeser”, derimod, er svært afhængige af held og chancer.

Lad os ende dette bogsammendrag med et citat fra bogens forord: “Der er ingen verden hvor vanen med at forveksle held med evne er mere fremherskende – og mest iøjefaldende – end i verdenen af markeder.” (s. xliii)

This post is also available in: English

2 likes

Din e-mailadresse vil ikke blive vist.

Bevis, at du ikke er en robot *

x
'Like' dhandho.dk på Facebook for at få serveret bl.a. aktieanalyser og bogsammendrag i dit feed.