This post is also available in: English
Resumé
- Brug din rationalitetskvotient (RQ) til at vurdere, om eks. en akties eller et indeks prisleje ‘giver mening’. Brug din System 2 tankegang, der vægter rationalitet og skepticisme fremfor System 1’s svaghed overfor impulser og flokmentalitet.
- Tænk som en ejer, når du køber en aktie. Udvælg derfor ejervenlige aktier med troværdige ledelser og optionsprogrammer, der skaber incitament for at skabe langsigtet aktionærværdi.
- Vælg virksomheder, der har en voldgrav, som istandsætter dem til at opnå og vedvare en høj forrentning af/på investeret kapital.
- Der findes to typer af value-muligheder: 1) obligationslignende virksomheder, eller 2) cykliske aktier med en Tobins Q-faktor på under 0,5.
Jeg deltog for et par måneder siden i et arrangement, hvor forfatteren af Den Rationelle Investor, Kurt Kara, var på talerstolen (læs På Comwell med Kurt Kara). Det var en kanon oplevelse! Det var derfor nærliggende, at lære Kurt bedre at kende gennem det skrevne ord.
Den Rationelle Investor er den første danske investeringsbog, jeg har læst. Den var langt henad vejen præcist, som jeg forventede: en all-around bog a la The Little Book of Value Investing og Value Investing Made Easy. Det er en glimrende bog til at blive indført i value investing sfæren. Mine key takeaways fra bogen følger.
Brug din RQ – ikke din IQ
I et af bogens første kapitler forklarer Kurt, at det ikke er din IQ, der definerer din succes på aktiemarkederne. Nej, det er snarere din rationalitetskvotient, RQ. Han anbefaler, at man skal anskue investeringer ud fra et “giver det mening?”-mindset. Hvis man i gennem tykt og tyndt fastholder denne attitude, undgår du, at blive grebet af dén eufori, der i ny og næ griber ‘investorer’ med storm. Du slår i stedet til når euforien er rendt ud; når boblen springes; når røverkøb flyder på gaden – dét er tidspunktet at gribe ind, hvis du har en høj RQ. Kurt præsenterer to tankegangssystemer, 1 og 2. Jeg har gennemgået disse i min anmeldelse af The Black Swan, hvorfor jeg henviser læseren hertil. Men kort fortalt, så er system 1 den ukritiske tankegang. Et klassisk argument i denne henseende er “alle andre køber, så burde jeg også!” Hvis du derimod slår system 2 tankegangen til, vil du prioritere rationalitet og en vis skepticisme. Du vil spørge: “Giver det mening, at…?” Kurt præsenterer de “syv psykologiske dødssynder”, du bør være være opmærksom på samt tøjle via en system 2 tankegang: Overdreven selvtillid, flokmentalitet, autoritetstro, benægtelse, bekræftelse, fastlåste ideer og holdninger samt kognitiv dissonans (du vælger den tanke, der “føles bedst”, når du skal vælge mellem to modstridende idéer fremfor at undersøge hvilket valg, der er mest rationelt).
Tænk som en ejer
Et af de mest ytrede holdninger Warren Buffett har til investering, er, at han behandler en aktie med samme ihærdighed og mindset, som hvis han ejede hele virksomheden. Han behandler ikke aktier som et stykke papir, der handles i det evige håb om, at “det større fjog” findes derude, der er villig til at give mere for selvsamme papirluns. Han behandler aktier som dét, de er tiltænkt: Et bevis på dit ejerskab i en virksomhed. Kurt har tydeligvist samme overbevisning. Han gentager igennem bogen vigtigheden af, at købe sig ind i ejervenlige virksomheder. Du skal først og fremmest vurdere, om du har tiltro til virksomhedens strategi samt evne til at tjene penge til dets ejere (dig!). Kurt anbefaler hernæst, at du ønsker at investere i virksomheder, der ledes af personer med samme ønske som dig, nemlig at tjene penge! Derfor skal du finde de virksomheder, hvor lederne ligeså har et incitatement for at sikre langvarig værdiforøgelse for investorerne. Med andre ord: Ledelsen skal være medejere eller have værdiforøgende optionsprogrammer som gulerod. Undgå for alt i verden virksomheder, hvor ledelsen skaber en guldregn over dem selv på aktionærernes bekostning (læs for eks. mit indlæg Finanskrisen 101 for eksempler på denne slags ledere).
Voldgrave, der holder fjenderne bort
Warren Buffett opfandt ‘voldgravs’-begrebet om virksomheder, der har en konkurrencemæssig fordel, der gør dem i stand til at opnå en konsekvent høj forrentning på investeret kapital (ROE eller ROIC). Dette er et gennemgående tema i næsten alle bøger om value investering, inkl. Kurts. Han forklarer, at virksomheder med et konsekvent højt ROE ofte er dem, der kan skabe vedvarende værdiforøgelse for sine ejere. Her fremhæves virksomheder med stærke brands, eks. Coca-Cola, Gilette og Apple. Disse har 1) en ‘voldgrav’, der beskytter dem mod konkurrenters angreb, og 2) en pricing power, der tillader dem at sætte og øge en høj pris eftersom forbrugerne er villige til, at give “det ekstra” for virksomhedens produkter. Mono- og duopol virksomheder fremhæves endvidere af Kurt som værende gode value-kandidater, der har en naturlig (nogle gange juridisk sikret) pricing power.
To typer af value-muligheder
Hen imod slutningen af bogen, bliver Kurt mere konkret ift. jagten på value-muligheder. Han antager, at du har fundet en interessant kandidat på et af følgende to grundlag: 1) Du har fundet en “obligationslignende” virksomhed, eller 2) en cyklisk aktie med en Tobins Q-faktor på under 0,5. Ift. førstnævnte, så er omdrejningspunktet hvorvidt virksomheden konsistent kan forrente egenkapitalen. Du bør her kigge på, om virksomheden historisk har været i stand til at lade indtjeningen dryppe ned på egenkapitalen, som forrentes på et niveau, der er over dét, du kunne få på alternative investeringer. På denne måde undersøger du, hvorvidt din andel i virksomheden giver adgang til flere penge i fremtiden. Ift. kandidattype 2, så er du her på udkig efter virksomheder i cykliske nedture. I disse nedture kan prisen blive så deprimeret, at aktien handles til under dén pris, det ville koste at genskabe virksomheden på ny: Tobins Q-faktoren. Denne faktor er tæt forbundet med P/BV, hvorfor denne kan anvendes som udgangspunkt. (Hvis du vil lære mere om reproduktionsværdi, er dette omhandlet i min gennemgang af Value Investing: From Graham to Buffett and Beyond).
Uanset typen, er der nogle fælles karakteristika, der bestemt ikke skader kvaliteten af investeringen. Kurt anbefaler, at man spørger sig selv: Er virksomheden ejervenlig? Er profitmarginen bedre end industrigennemsnittet? Hvordan har den klaret krisesituationer historisk set? Er der en voldgrav? Er der en fornuftig udbyttehistorik eller aktietilbagekøbsprogram? I slutningen af bogen præsenterer Kurt en tjekliste med spørgsmål, der omhandler tre områder: Virksomheden, aktien og dig selv. I denne liste vil du finde mange flere af denne type spørgsmål.
Alt i alt: En udemærket bog med mange gode inputs. Den er som nævnt på bølgelængde med andre ‘all-around’-bøger, men denne har naturligvis en medfødt fordel for de fleste danskere: den er på dansk!
This post is also available in: English
