Boganmeldelse af Triump of the Optimists: 101 Years of Global Investment Returns

Boganmeldelse

Triumph of the Optimists: 101 Years of Global Investment Returns

januar 7, 2018

This post is also available in: English

Resumé

  • Triump of the Optimists er et historisk tilbageblik på aktivklassers (aktier, obligationer, valuta) afkast i 16 lande over periode 1900-2000. Amerikanske aktier har givet et årligt afkast på 6,7% over disse 100 år, hvilket ville have transformeret hver dollar til $711 efter inflation. Danske aktier har givet et 4,6% afkast.
  • Det har været dyrt, at stå i kontanter i disse 100 år eftersom inflationen har ædt 95,8% af hver dollars købekraft.
  • Bogen bekræfter dét, som What Works on Wall Street beviste, nemlig at særlige strategier såsom lav P/E og K/IV ‘indeks’ forbedrer dit afkast betragteligt.

Triumph of the Optimists er et historisk tilbageblik på 16 landes investeringsafkast for hele det 20. århundrede, fra 1900-2000. Forfatter-trioen dykker ned i aktiers, obligationers og valutaers performance over nævnte periode. Der er masser af lektioner at udlede fra dette data, hvilket jeg vil forsøge at skitsere i dette indlæg.

I sandheden optimisternes triumf
Warren Buffett er kendt for at ytre, at han “bullish on America”. Han har fuld tiltro til nationens evne til at opfinde, vokse og sælge, hvilket selvsagt er gode nyheder for kapitalisterne blandt os. Det er tydeligt, at havde man delt Warrens optimistiske blik fra 1900 og frem, så havde man triumferet. Hver dollar, man investerede i amerikanske aktier i 1900, var vokset til $711 efter inflation. Ved at have satset bredt på det amerikanske erhvervsliv, ville du altså have 711-ganget din købekraft med et gennemsnitligt årligt afkast på 6,7%. Det danske aktiemarked har ikke været nært så frembrusende med blot 4,6%. Sverige derimod var den bedst performerende nation med 7,6%. Forskellen på 0,9% fra USA lyder måske ikke af meget. Men over et helt århundrede ville du have indkasseret næsten 2,5 gange så meget, nemlig 1700 kr. for hver krone investeret i Sveriges aktiemarked. Det er ikke for sjov, at Einstein kaldte renters rente for den mægtigste kraft i universet. Havde du investeret i alle 16 aktiemarkeder verden over, ville du have opnået en særdeles diversificeret portefølje og 295 kr. for hver investeret krone.

Pessimistens undergang
Hvad nu, hvis du fremfor at dele Warrens vision var pessimistisk omkring verden, og troede at verden ville kollapse? Du havde i dette tilfælde nok hævet opsparingen og syet en stak kontanter ind i madrassen. Dette havde været – ved vi nu i bagklogskabens klare lys – særdeles selvdestruktivt. Inflationen ville have ædt 95,8% af købekraften, hvorfor der kun er 4 cents dagligvarer i 2000 for hver 1900-dollar, du måtte finde i en madras. Moralen? En opsparingskonto er selvsagt en voksen og god beslutning for din privatøkonomi. Vær blot opmærksom på, at en passiv konto, hvor kapitalen aldrig sættes på arbejde, tjener det modsatte formål end dét, du håbede på: destruktion snarere end forøgelse af din formue.

To index or not to index, that is the question..
Investeringsresultaterne nævnt i første afsnit blev opnået ved ‘blot’ at investere i indekser. Hvad nu, hvis du havde anvendt en konkret strategi i stedet? Du husker måske fra What Works on Wall Streetat det kan være særdeles profitabelt at anvende en strategi såsom at købe udbytteaktier eller aktier med eks. lav P/E- og P/BV-værdier. Triumph of the Optimists cementerer disse konklusioner. Hver dollar investeret i 1926 (bemærk, at tidsperioden er 26 år kortere) ville være vokset til 5.180 nominelle (uden hensynstagen til inflation) dollars, hvis du havde fokuseret udelukkende på amerikanske micro-cap aktier. Det er et årligt nominelt afkast på 12,1%. Lige i hælene følger small-cap universet med 4.666 dollars på et 11,9% årligt nominelt afkast. Havde du fulgt samme strategi i Storbritannien, var du endnu bedre tjent. Her ville hvert pund investeret i micro-cap aktier være vokset til 5.961 på blot 45 år (fra 1955-2000). Det er et årligt nominelt afkast på 20,8 – ikke ilde!

Til stor begejstring for en aspirerende value investor som jeg, præsenterede forfatterne også resultatet af en value investing strategi. Havde du implementeret og vedholdt en lav P/BV investeringsstrategi, havde du indkasseret 13.680 nominelle pund for hvert pund investeret i 1926, hvorimod en høj /BV strategi ‘kun’ ville have skabt 1.347 pund. Havde du i stedet været en udbytteinvestor, kunne du ved at have investeret i amerikanske højudbytteaktier haft $4.948 pr. dollar.

Konklusionen? Indexing er en glimrende måde at tæve inflationen og opnå en solid pension (forfatterne beregnede, at den historiske risikopremium (’spændet’ mellem aktiers afkast vis-a-vis den risikofrie rente) har været på 4-5% mellem 1900-2000). Men som det også blev cementeret i What Works on Wall Street, så er en (value) investeringsstrategi den optimale måde at give din alderdom et fornøjeligt boost.

Udbytte – reinvesteres eller forbruges?
Mange udbytteinvestorer, særligt pensionister, erhverver sig udbytteaktier, da det giver et månedligt supplement til dagen og vejen. Men, hvad betyder dette løbende forbrug egentligt for din formue relativt til dem, der i stand til at reinvestere udbyttet? Temmelig meget! En fond, der reinvesterer al udbytte tilbage i markedet, har mellem 1900-2000 forvandlet $1 og £1 til $16.797 og £16.160. Når du sammenligner dette med $198 og £149, hvilket du ville have opnået ved at forbruge i stedet, bør budskabet være klart: Reinvester alt det, du kan ‘tåle’.

Et tilbageblik på Danmarks performance
Del II af Triump of the Optimists er en gennemgang af hvert af de 16 landes historiske performance, herunder Danmark. Hvad ville du have i dag for hver krone din tipoldefar investerede i 1900 og beholdte til 2000? Havde tipoldefar investeret i den danske valuta, havde du haft 1,2 kr. Uinteressant, men ti gange mere end de 12,7 kr., du havde opnået ved at investere i obligationer. Det mest profitable havde selvsagt været en parkering i aktieindekset, hvilket resulterede i 96 kr. på 101 år. For hver pulje af 10.400 kr. tipoldefar havde sat i denne strategi, ville have resulteret i en million kr. til sine kære oldebørn.

Hvad så siden 2000? For 17 år siden havde de danske aktieindekser en markedsværdi på $105 mia – en værdi selv Grækenland med deres $204 mia. grinte af. I dag lyder Novo Nordisks markedsværdi på 570 mio. Det vil altså sige, at Novo Nordisk i dag har næsten samme markedsværdi som hele det danske aktiemarked havde i 2000. I 2015 havde C20 en samlet markedsværdi på 2.000 mia. ifølge Finans (og vi ved jo, hvordan C20 har ageret siden da!) Der har med andre ord været fart på!

Denne acceleration er dog ikke begrænset til Danmark. I år 2000 havde hele verdens aktiemarkeder en værdi på $36 trillioner. I dag lyder den globale markedsværdi $69 trillioner ifølge Visual Capitalist.

Til afrunding af dette bogsammendrag, kan jeg vist ikke sige det meget bedre end tallene ovenfor: Lad ikke din kapital hvile på en død opsparingskonto i længere perioder. Sæt dine likvider på arbejde ved løbende at investere.

This post is also available in: English

0 likes

Din e-mailadresse vil ikke blive vist.

Bevis, at du ikke er en robot *

x
'Like' dhandho.dk på Facebook for at få serveret bl.a. aktieanalyser og bogsammendrag i dit feed.