Boganmeldelse af Priceless | dhandho.dk
Book summary of "Priceless: The Hidden Psychology of Value"

Boganmeldelse

Priceless: The Hidden Psychology of Value

februar 25, 2018

This post is also available in: English

Resumé

  • Fundamental værdi – dén værdi, et værdipapir burde handles til såfremt markedet blev regeret udelukkende af intelligente købere og sælgere – er investorens anker hvoromkring pris fluktuerer. Disse svingninger er Mr. Markets værk, en ‘dumrian’, der ikke ved hvad aktier er værd.
  • Hvis vi ved at Mr. Market er en kilde til unoder, hvorfor lader markedsdeltagere ham fortsat diktere hvad deres beholdninger er værd? Et studies resultater belyser dette.

Jeg har ganske vist introduceret Mr. Market en håndfuld gange her på bloggen, eks. i bogsammendraget af The Intelligent Investor samt i mine refleksionsindlæg Hvad er value investing? og Value Investorens Mindset. Da Mr. Market er et nøglekoncept og Priceless’ kapitel herom er glimrende, vil jeg gøre brug af et Warren Buffett citat for at retfærdiggøre denne gentagelse: “For meget af en god ting kan være vindunderligt.”

Den Drilagtige Mr. Market
Således er titlen på kapitel 49 af Priceless (på engelsk The Mischiveous Mr. Market), og sikke passende den er! Enhver value investor ved, at der er to komponenter til ethvert værdipapir, pris og værdi. Warren Buffett beskriver det simpelt, at “pris er hvad du giver, værdi er hvad du får.” Investeringsmuligheder præsenteres, når disse to komponenter er ude af trit. Man kunne eks. shorte en aktie, du anser som overprissat, eller du kunne satse på en akties fremtidige værdistigning, såfremt denne anses som underværdisat pt.

Uanset, så er fundamental værdi – dén værdi, et værdipapir burde handles til såfremt markedet blev regeret udelukkende af intelligente købere og sælgere – investorens anker hvoromkring pris fluktuerer. Disse svingninger er Mr. Markets værk. Forfatteren, William Poundstone, beskriver det således: “Grahams karikaturerede investoreres prispsykologi i ‘Mr. Market’. Han er en velmenende dumrian, der tropper op ved din dør hver dagligdag for at købe eller sælge aktier. Mr. Market ved ikke rigtigt hvad aktier er værd. Den kløgtige investor kan profitere på dette.” (s. 256)

En sådan definition lyder måske familiær for de fleste value investorer. Citater såsom dette er ytret igen og igen siden 1949, hvor Benjamin Graham introducerede Mr. Market i The Intelligent InvestorMen hvis vi ved, at Mr. Market er en dumrian, en ballademager og en kilde til unoder, hvorfor lader markedsdeltagere ham fortsat diktere hvad deres beholdninger er værd?

Hr. Camerer, oplys os!
Svaret på dette spørgsmål kan meget vel findes i Colin Camerers eksperimentelle studier om markedspriser. I disse studier skabte Colin et simplificeret aktiemarked. I et 75 minutters eksperiment fik hver deltager en stak kontanter og 2 virtuelle aktier, der udbetalte et 24-cents udbytte hvert 5 minut. Logik dikterer, at denne akties startværdi er $3,60. Logik dikterer endvidere, at dets værdi mindskes hvert 5. minut, når et udbytte blev udbetalt. Aktien blev udbudt til $3, og steg hurtigt til $3,60, hvor den svævede igennem det meste af eksperiment. Til slut greb virkeligheden (og logik) fat, hvorfor priserne krakkelerede. Markedsdeltagerne beskrev deres ræsonnement således: “Jovist, jeg vidste at priserne var for høje, men jeg så at andre personer købte og solgte til høje priser. Jeg tænkte, at jeg kunne købe, indsamle et udbytte eller to, og så sælge til den samme pris til en anden idiot.” (s. 259)

Hvis dette beslutningsgrundlag lyder familiært, har du måske læst mit indlæg Value Investorens Mindset, særligt denne paragraf: “The Greater Fool Theory dikterer, at ‘investorer’ erhverver aktiver på en irrational mavefornemmelse om, at aktien vil stige yderligere, hvorfor aktivet kan videresælges til et “større fjols” senere hen. Rationalitet, analyse og fundamental værdi gives altså intet merit; i stedet købes aktiver udelukkende i håbet om at videresælge det (hurtigt!).”

Grundet den overdrevne selvtillid (læs Irrational Exuberance), som de fleste investorer ‘lider af’, er The Greater Fool Theory mere end blot en teori; det er en styrke, der forklarer hvorfor “aktiepriser kunne være en kollektiv hallucination.” (s. 257)

Take-aways: Har vi lært noget?
Jovel, William forsyner ikke læseren med nogle læringspunkter fra disse studier og fortællinger om irrationalitet. Det er op til en selv, at fortolke. Men konceptet om Mr. Market er utvivlsomt ligeså relevant i dag som i Ben Grahams æra.  I det emotionelle spektrum mellem panik og eufori, skabes og forsvinder investeringsmuligheder hele tiden. Man kunne synes, at markedsdeltagere stadig mangler, at mestre kunsten om rationel tænkning, se blot på dot-com boblen – og muligvis den igangværende Bitcoin-bobbel?

Faktummet, at markedsdeltagere fortsat ikke mestrer rationalitet baner vejen for kontrære investorer, der har modet til at svømme imod strømmen eller stå på sidelinjen, når der ikke synes at være et attraktivt pris-værdi forhold.

Jeg ankommer til den samme konklusion, jeg altid gør, når jeg debaterer Mr. Market og pris-værdi forholdet: forhold dig rationel, beregn konservative estimater om en virksomheds fundamental værdi, og slå udelukkende til, når Mr. market tilbyder røverkøb, der tilbyder en komfortabel sikkerhedsmargin.

This post is also available in: English

3 likes

Din e-mailadresse vil ikke blive vist.

Bevis, at du ikke er en robot *

x
'Like' dhandho.dk på Facebook for at få serveret bl.a. aktieanalyser og bogsammendrag i dit feed.