This post is also available in: English

Charlie Munger: The Complete Investor minder om Warren Buffett Speaks, da det er en kollektion af citater og historier fra en vis mand vedr. dét, at blive og være en succesful investor. Forfatteren, Tren Griffin, gør et forrygende stykke arbejde med at koge disse citater og visdomsord ned til et sæt principper og ‘implementerbare’ systemer.

De vise value investing grundsten
Forfatteren præsenterer fire tidsløse grundsten, der udgør fundamentet for value investing filosofien:

1. Anse en aktie som et bevis på dit proportionelle ejerskab i en virksomhed.
2. Køb kun, når aktien handles til en pris, der tilbyder en signifikant ‘rabat’ relativt til virksomhedens fundamentale værdi.
3. Gør en bipolar Mr. Market til din tjener snarere end din herre.
4. Vær rational, objektiv og lidenskabsløs.

Hvis du har læst de øvrige indlæg her på bloggen (læs for eks. Hvad er value investing?), eller selv haft snuden i bøger om value investing, kommer disse principper nok ikke bag på dig.

Tillad mig dog alligevel at sætte et par sætninger på principper. Kort fortalt advokerer Munger for, at man ikke anser en aktie som et stykke papir, der skal videresælges til den næste i rækken. Snarere end at satse på den slags kortsigtet profit, bør man anskue sig selv som en medejer af den underliggende virksomhed. Dette princip sætter sit aftryk på Charlies indkøbsliste. Han er på udkig efter virksomheder, der er nyder godt af stærke, langsigtede økonomiske karakteristika. Den slags forrygende forretninger kan kun opsnappes til spotpriser, hvis du er udstyret med et rationelt mindset, der tillader dig, at udnytte Mr. Markets svagheder.

Value investorens genetik
En stor portion af bogen centrerer omkring det mindset og de karaktertræk, en value investor må besidde. Den slags er også omhandlet her på bloggen tidligere (læs Lektioner fra 20 investeringsbøger, del I: Mindsettet), men det er værd at gentage.

Først et par ord, der kan trøste et par stykker af os. Munger siger, at man ikke behøver være synderligt intelligent for at være en succesful investor (gudskelov!). Det kan faktisk være et handikap ifølge Charlie: “En masse mennesker med høj IQ er forfærdelige investorer, da de har et forfærdeligt sind. […] Meget-høj-IQ personer kan være komplet værdiløse – og mange af dem er.” (s. 98) Årsagen til, at mange høj-IQ personer ikke er succesfulde på de finansielle markeder stammer fra et behov for, at løse svære værdiansættelsesproblemer, som de tror belønnes for at løse. Det forholder sig dog sådan, at problemer er problematiske, hvorfor Charlie placerer disse i ‘for svær’-bunken. Han ignorerer ganske enkelte disse muligheder siden “svære problemer er svære problemer, gravide med muligheden for at begå fejl.” (s. 115)

Med den opmuntring af vejen, lad os tage et kig på Charlies liste over værdifulde karaktertræk. Kapitel 5 bærer titlen The Right Stuff, hvori 13 karakteristika udpensles:

1. Tålmodig
2. Disciplineret
3. Fattet, men modig og beslutsom
4. Rimelig intelligent, men ikke vildledt af en høj IQ
5. Ærlig
6. Selvsikker og uideologisk
7. Langsigtet
8. Passioneret
9. Flittig og læselysten
10. Kollegial
11. Fornuftig temperament/sind
12. Sparsommelig
13. Risikoavers

Siden de fleste af ovennævnte træk er logiske og selvforklarende, vil jeg ikke gå i dybden med hver enkelt. Jeg vil hellere fremhæve et par citater, der fanger adskillige af pointerne.

I udpenslingen af træk 9 råder Charlie: “Bliv en livslang selvlærer via glubende læsning; kultiver din nysgerrighed og stræb efter at blive en smule mere vis hver dag.” (s. 105) Tidligere i bogen defineredes at være vis som at “[have] erfaring, snusfornuft og god dømmekraft. Hvorledes man anvender disse ting i livet, er dét, der gør en person vis.” (s. 53)

Til at beskrive den succesfulde value investors ‘emotionalle tilstand’ fremhæver forfatteren det følgende citat i forlængelse af træk 11: “Selvstændig tankegang, emotional stabilitet, og en skarp forståelse af både menneskelig og institutional adfærd er vitale for langsigtet investeringssucces. De bedste investorer er dem, der har et roligt og rationelt sind.” (s. 108)

Variablerne i Graham Value Investing Systemet
Vi er nu familiære med value investing filosofiens fire grundsten og vi ved hvilke karaktertræk, der er nødvendige for investeringssucces indenfor dette domæne. Hvad nu? Jovel, der er endnu en liste af bulletpoints. Denne liste bliver mere ‘hands-on’ eftersom den udpensler hvorledes man bør overvåge og strukturere sin portefølje samt udvælge dét, der går ind i porteføljen. Punkt 1-3 er berørt i et utal af øvrige indlæg her på bloggen (læs eks. Lektioner fra 20 investeringsbøger, del I, II og III). Jeg vil derfor begrænse mine kommentarer til punkt 4-8. De otte variabler er som følger:

1. Fastslå et estimat for virksomhedens fundamentale værdi.
2. Fastslå en passende sikkerhedsmargin for det givne værdipapir.
3. Fastslå din kompetencecirkel.
4. Fastslå et beløb, du ønsker at købe for af et givent værdipapir: Charlie er en tilhænger af fokuseret investering. At sprede sine investering ud på et stort antal værdipapirer, som man kun har begrænset indsigt i, er i Charlies optik “meningsløst”. At koncentrere sin portefølje på få idéer er “en åbenlys god idé”. Der er intet absolut eller perfekt nummer, når det kommer til positionsmængde, men Charlie synes at nikke godkendende til Grahams regel om 10-30 værdipapirer, hvilket karakteriseres som “tilstrækkelig, men ikke overdreven diversifikation.”
5. Fastslå hvornår et værdipapir skal sælges: Warren og Charlie er på bølgelængde, når det kommer til at sælge værdipapirer. For de ikke-fantastiske virksomheder bør man sælge, når aktiens pris når dit estimat for dets fundamentale værdi. Men det er langt bedre at købe og holde fantastiske virksomheder med udvidende værdier grundet deres strålende økonomiske karakteristika, da man “så kan sidde på sin røv [og] det er en god ting.”
6. Fastslå hvor stort, der skal satses, når et mis-prissat aktiv findes: Det er vanskeligt at spotte forskellen mellem variabel 4 og dette. For at gentage, så er kernen af value investing at finde mis-prissatte muligheder med høj upside og lav downside. Når sådan en mulighed byder sig, og man er temmelig overbevist om, at man har ret, handler det om at slå til – big time.
7. Fastslå hvorvidt kvaliteten af virksomheden bør overvejes: I forlængelse af variabel 5, Charlie spejder altid efter Phil Fisher-agtige aktier, hvis værdier fortsætter med at stige ‘i al evighed’. Sådanne virksomheder handles muligvis til tocifrede P/E-ratioer og store premiums ift. virksomhedens indre værdi (høj K/IV), men stadig være et røverkøb. Denne holdning er evident i følgende citat fra Damn Right!: “Investeringsspillet involverer altid kvalitet og pris. Tricket er, at få mere kvalitet end du betaler for.”
8. Fastslå hvilke forretninger, man ønsker at eje: Det kommer ikke som en overraskelse for de mange Buffett & Munger fanatikere derude, at makkerparret er på udkig efter virksomheder med adgangsbarrierer, der beskytter dem fra konkurrenterne: voldgrave (eller konkurrencemæssige fordele). I Charlie og Warrens tilfælde er det oftest stærke konsumentbrands, der sikrer pricing power igennem f.eks. kundeloyalitet, at de forelsker sig i.

Enig, disse pointer render en smule i cirkler. Trods at Charlie og Warren utvivlsomt har et medfødt talent for aktieudvælgelse, og at deres færdigheder ikke læres ved at liste et par principper og karaktertræk, så håber jeg, at dette indlæg har bragt dig en anelse dybere ind i domænet Mungerology. Lad os afslutte dette indlæg med et citat fra forfatteren om Charlies fremgangsmåde ift. at analysere aktier:

“For en sand Graham value investor, er der ingen substitut for en bottom-up værdiansættelsesproces. […] Effektive Graham value investorer er som fantastiske detektiver. De er konstant på udkig efter bottom-up ledetråde om fortiden, og mere vigtigt, hvad der sker nu. […] Hvad Munger er på udkig efter, er en virksomhed med en signifikant historik for at have genereret høje, vedvarende, og konsekvente finansielle afkast.” (s. 23)

This post is also available in: English